ARKIV

Domarintervju

Ingrid Borchorst, Danmark

Først og fremmest mange tak fordi I inviterede mig til jeres hyggelige og solrige festival. Jeg følte mig meget godt behandlet og taget hånd om, af alle involverede !

Jeg følte mig også meget velkommen og synes der var en god atmosfære på den fine udstillingsplads. Også stor tak til udstillerne for at være så imødekommende og det glædede mig at høre, at man gratulerede vinderne.

Jeg er blevet spurgt om hvilken kvaliteter der var mest gennemgående i de ca. 50 hunde jeg dømte og her vil jeg svare, at jeg synes størrelsen er blevet meget mere korrekt.

Jeg var glad for at se mange rigtigt gode pelse og dejlige temperamenter og bagbensbevægelserne er også mærkbart bedre. Tidligere var der en del marktrange.

Opdrætterne bør nok fokusere mere på svansansætningen. Jeg skrev ”Ok svansansætning” på en del hunde, men det er en venlig omskrivning af, at det kunne være bedre. Der var god substans i hundene, men nogle kunne være mere kompakte og kortere i kroppen.

Jeg så ikke én eneste hund med lyse øjne, så det var dejligt og generelt havde hundene stærkt pigment. I det hele taget var der mange dejlige hoveder og udtryk. Så svansansætning og længde på kroppen er altså det, man efter min mening kan arbejde med i avlen.

Mine vindere fandt jeg i godt typede hunde, med attitude og bevægelser. De havde dejlige pelse og flot kondition.

De bedste hilsner Ingrid Borchorst